Martha Sif Karrebæk er født 1974. Hun er cand. mag i lingvistik fra Københavns Universitet 2001 og forsvarede sin ph.d.-afhandling om et tosproget barns sprogtilegnelse i børnehaven i 2009.
Martha Sif Karrebæk har gennem sin indsats de seneste år markeret sig som en internationalt og grundforskningsmæssigt fremragende forsker der har opnået at publicere i førende tidsskrifter. Hun forener i sit virke bredde og dybde idet hun trænger dybt ned i sprogtilegnelsens mysterier og stedse sætter dem ind i en bredere sprogteoretisk sammenhæng, samtidig med at hun ingenlunde forsømmer den brede formidling til praktikere som står midt i virkelighedens vanskeligheder.
Martha Sif Karrebæk har i løbet af de sidste fire år lagt grunden til en omfattende publikationsliste. Hendes afhandlinger repræsenterer, hver for sig og samlet, et originalt, velskrevet og minutiøst dokumenteret plaidoyer for den sociale indlejrethed af sprogbrug i børnehaven og 0. klasse, og dermed for generelt at integrere detaljerede sproglige analyser med lige så detaljerede analyser af strategisk udvalgte interaktionseksempler. Formålet er at belyse socialisation i den dybeste betydning af ordet, dvs. hvordan allerede socialt beskrevne individer igen og altid på ny bliver indoptaget i de sociale kontekster de deltager i, ikke nødvendigvis som godkendte deltagere, men som uundgåeligt indskrevet i lokale sociale normhierarkier og magtrelationer som kan formodes at have stor betydning for individets videre udvikling. I de to sidst skrevne afhandlinger, hvoraf den ene blev publiceret i foråret 2012 i det fornemme tidsskrift Journal of Linguistic Anthropology, og i øvrigt vakte stor opsigt i den danske offentlighed bygger Martha Sif Karrebæk på feltarbejde udført i løbet af post doc-perioden i forbindelse med det større Amager-projekt som hun også deltager i ledelsen af. De to afhandlinger tematiserer fødekategorisering og kulturelle normer på baggrund af en række spisesituationer og undervisningsforløb i 0. klasse og demonstrerer Martha Sif Karrebæks enestående evne til gennem detaljerede analyser af sekvenser der er udvalgt med sikker hånd fra et større og meget dækkende materiale at afdække skjulte mønstre. Det er så overbevisende gjort i artiklen om rugbrød som nationalt sundhedssymbol at man kan få den ide at man har læst en født klassiker i den righoldige litteratur om sproglig socialisation.
Det er ikke nemt og slet ikke taknemligt at forske i sproglige minoriteter, men Martha Karrebæk har med sine bidrag vist hvordan det kan gøres så vi alle helt uanset holdningsforskelle bliver klogere. Det fortjener en pris.