Hans Henrik Appel

Hans Henrik Appel
Museumsinspektør, seniorforsker dr. phil. Statens Forsvarshistoriske Museum i København
Fagområde: 15-1600-tallets kulturhistorie
Født: 15.08.1963

INDSTILLING: Trods sine unge år kan prismodtageren framlægge en vægtig produktion. Hans speciale fra 1989: At være almuen mægtig. De jydske bønder og øvrigheden på reformationstiden blev i 1991 udgivet som bog af Landbohistorisk Selskab. Her bliver reformationens borgerkrig, Grevens Fejde, analyseret nedefra. Ved at rette søgelyset mod bønderne og det pres, de blev udsat for af kongemagt, kirke og adel og ved at udnytte kilderne fra det barske retsopgør efter 1536 forklares de stærke sociale spændinger under den gryende økonomiske højkonjunktur, der var med til at udløse bondeoprøret.

Afhandlingen Forbrydelse og straf fra 1995 peger frem mod disputatsen: Tinget, magten og æren. Studier i sociale processer og magtrelationer i et jysk bondesam- fund i 1600-tallet. Det er en ambitiøs og samtidig vellykket analyse af det gamle bondesamfunds strukturer og mekanismer. Den står i gæld til engelske og kontinentale mikroanalyser og til teoribyggere som Norbert Elias, Michel Foucault og Robert Muchembled, samtidig med at den inkorporerer den nyere nordiske magtstats- og kriminalitetsforskning. Det sydvestjyske bondesamfund, der analyseres, er Skast herred, som er valgt på grund af den sjældent velbevarede række af herredstingbøger. Herredet er undersøgelsens ramme om det gamle samfunds mange forskellige sociale netværk: landsby, menighed, herskab, øvrighed og husbondevælde, og Hans Henrik Appel registrerer løbende deres reaktioner på den nye magtstat. Undersøgelsens interessante resultater er koblingen af ægteskab og fæstegårdsovertagelse, de enkelte stærke personligheders rolle inden for landsbyfællesskabet, det stigende behov for at inddrage herskabet i dets egenskab af jordens ejer, og effekterne af den fjerne magtstats ekstremt stigende krav på skatter og soldater. Ikke mindre interessant og perspektivrig er påvisningen af præstens og menighedens mæglende rolle i lokalsamfundet, den enkeltes stærke værn om sin personlige ære på hekse- og trolddomsprocessernes tid, og endelig retsvæsenets forandring fra at have været det gamle lokalsamfunds konflikt- løsningsorgan til at blive den nye statsmagts disciplineringsapparat.