Frans Gregersen
Professor, dr.phil., centerleder Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS), Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og Nordisk Forsk- ningsinstitut.
Fagområde: Dansk sprog, særlig sociolingvistik
Født: 07.04.1949
INDSTILLING: Frans Gregersen er af flere grunde en af de førende skikkelser inden for kredsen af yngre danske sprogforskere. Han startede som studentoprører og var en af drivkræfterne i opgøret med det såkaldte professorvælde. Siden har Frans Gregersen foretaget sig særdeles meget andet, men universitets-uddannelserne og deres kvalitet har til stadighed ligget ham på sinde. Han har igennem årtier gjort en stor indsats på dette område, på det seneste i forbindelse med indføringen af mere formaliserede forskeruddannelser, der kræver at der stables nye, vel tillrettelagte kurser på benene.
Samtidig har Frans Gregersen beskæftiget sig med universitetshistorie og faghistorie og været forfatter eller medforfatter til flere bøger inden for denne emnekreds. Hans disputats, om sociolingvistikkens mulighed eller umulighed, beskæftiger sig på utraditionel måde med de førende paradigmer inden for nyere sprogvidenskab, i særdeleshed strukturalismen, og med den brydning mellem modstridende synspunkter på sprogvidenskaben, der har fundet sted i Danmark.
Frans Gregersen har selv fundet sig et ståsted i forhold til paradigmerne. Med udgangspunkt i en almenlingvistisk uddannelse og en bred videnskabsteoretisk og idehistorisk viden har han placeret sig i en position som eklektisk sociolingvist med tilhørsforhold i det dialektologiske miljø ved Københavns Universitet. Det er ganske naturligt, at han for nogle år siden var en af initiativtagerne til – og senere en af dem der administrerede – et stort projekt under Statens humanistiske Forskningsråd med det formål at beskrive moderne dansk talesprog i dets variationer.
Frans Gregersen har også som dynamisk sekretær for Lingvistkredsen i København været en væsentlig faktor i det sprogvidenskablige liv ved Universitetet; her har hans meget omfattende personkendskab inden for den lingvistiske verden været af stor betydning.
Humaniora, og i særdeledhed sprogfagene, kom ind i alvorlige kriser i Danmark i de år, hvor man ramtes af stadige nedskæringer. Frans Gregersen er en af de personer, der har gjort den mest energiske indsats for at holde fanen oppe inden for dansk universitetsliv, og han har samtidig kunnet overkomme at beskæftige sig med en meget bred kreds af emner og at opnå en position som original og selvstændig sprogforsker.
Det er naturligt, at Einar Hansens Forskningsfond hædrer Frans Gregersen med fondets store pris.