Home » Alla forskningspris » David Bloch

David Bloch

David Bloch
Ph.d.
Saxo-Instituttet, Københavns universitet
Fagområde: Antik og middelalderlig filosofi og sprogteori.
Født: 27.01.1975

INDSTILLING: David Bloch har studeret græsk og latin ved København Universitet, hvor han blev cand. mag. i 2002, og ph.d. i 2006 efter at have brugt nøjagtig tre år som ph.d.-stipendiat.

David Blochs hovedfortjeneste er hans omfattende og vidtfavnende arbejde inden for filosofihistorien i oldtid og middelalder, og både på græsk og latin (plus arabiske værker oversat til latin), hvorom nedenfor. Det fortjener imidlertid at bemærkes, at han også har skrevet om Xenophon’s Poroi (det gamle Athens nationaløkonomi), hvorved han erhvervede sig Filologisk-historisk Samfunds pris, og om Xenophon’s Anabasis, som han også i samarbejde med en jævnaldrendende filolog har
produceret en fremragende dansk oversættelse af. David Bloch lider ikke af faglig snæverhed.

Under sit overbygningsstudium besvarede David Bloch en prisopgave fra Københavns Universitet om Aristoteles’ Om tilblivelse og tilintetgørelse, og fik universitetets guldmedalje for afhandlingen, som var et fint stykke selvstæn- dig forskning og også indeholdt den første danske oversættelse nogensinde af dette indflydelsesrige værk. En revideret og annoteret udgave af oversættelsen udkom i 2004.

Som emne for sit ph.d.-projekt valgte David Bloch Aristoteles’ Om Hukommelse. Sjældent er et antikt filosofisk værk blevet så grundigt studeret fra så mange synsvinkler af én mand. Bloch begyndte med at nyudgive teksten uden at forlade sig på tidligere udgiveres oplysninger om håndskrifternes læsemåder. Han kollationerede selv alle de 18 græske håndskrifter, som er ældre end år 1400, plus to middelalderlige latinske oversættelser, og gjorde i øvrigt det samme for Aristoteles’ skrift Om sansning. Resultatet var (1) en tekst, som virkelig var bedre end nogen tidligere trykt, (2) vigtige nye indsigter vedrørende de to afhandlingers overleveringshistorie, indsigter som i vidt omfang vil kunne overføres til mange andre aristoteliske værkers overleveringshistorie, og som endvidere kan bruges til bedre forståelse af byzantinsk intellektuel historie i bredere forstand. En massiv artikel om håndskriftstraditionen er antaget til offentliggørelse i Revue d’Histoire des Textes (som kappes med Scriptorium om titlen som det fornemste tidsskrift på håndskriftsområdet).

En eller to af de fire hovedingredienser i Blochs ph.d.-arbejde ville have været nok til en særdelses respektabel ph.d.-afhandling hvorsomhelst i verden. Og hele denne imponerende mængde arbejde, filologisk såvel som filosofisk, dækkende både oldtid og middelalder, både den græske og den latinske kultursfære – blev udført på bare tre år.

Der er heldigvis stadig mange unge forskere rundt om i verden, som kan behandle det ene eller det andet aspekt af filosofihistorien kompetent. Men det er et særsyn, at nogen evner smidigt at bevæge sig rundt
i sprogligt og tidsligt adskilte dele af historien under fuld beherskelse af både filologi og filosofi. Takket være sine brede kompetencer har Bloch fået skabt et frugtbart samarbejde med udenlandske forskere
på flere forskellige felter, herunder med udgiverne af Aristoteles Latinus, et af Union Académique Internationales mest succesrige langtidsprojekter.